Hos takeNOW i Grenaa mødes alle slags mennesker fra det østjyske. Lokalerne er fra en gammel brugsforening og ligger belejligt på vejen mellem centrum og havnen med suveræne parkeringsforhold.
Den store plads foran butikken bruges om sommeren også til at holde genbrugs-bazar, hvor mennesker fra hele byen mødes til hyggesnak og loppestemning for at gøre de bedste fund.
Butikken i Grenaa hjælper folk i alle aldre med at få ryddet op i gemmerne, så tingene igen kan få nyt liv hos nye familier.
Butikken bestyres af Gitte, der om nogen må sige at kende til både byen og dens beboere.
Gitte er uddannet købmand, og har også arbejdet som ejendomsmægler gennem 10 år. Hun har altså handlefærdighederne i orden – og da hun tilbage i 2006 havde et brændende ønske om at lære nogle flere mennesker i byen at kende, startede hun sit eget værtshus på havnen.
For et par år siden blev værtshuset byttet ud med en ny, entreprenant drøm – et loppesupermarked der skulle være samlingspunkt for unge og gamle i Grenaa.
“Folk mødes i loppesupermarkedet og deler historier fra deres liv igennem alt det, de sælger. Mange møder hinanden herinde uden at have set hinanden i flere år, og der dannes nye venskaber. Det er en fornøjelse at arbejde med,” siger Gitte.
Der er takeNOW-butikker i hele landet, og hver butik er forskellig. takeNOW i Grenaa har med sine cirka 1100 kvadratmeter plads til over 250 forskellige stande, og der er cirka 150 kunder i løbet af dagen.
Mandag: 10:00 – 18:00
Tirsdag: 10:00 – 18:00
Onsdag: 10:00 – 18:00
Torsdag: 10:00 – 18:00
Fredag: 10:00 – 18:00
Lørdag: 10:00 – 16:00
Søndag: 10:00 – 16:00
takeNOW er en af Danmarks største kæder af loppesupermarkeder. Konceptet er simpelt: Du lejer en stand hos os og kommer med alle dine sager fra loftet, kælderen eller bagerst i tøjskabet og sætter det til salg i vores loppesupermarked. Det glæder andre, hjælper klimaet – alt sammen mens du tjener penge hjemme fra sofaen.
Den bedste anbefaling kommer altid fra kunderne selv. I vores tilfælde er kunderne både standlejerne og de betalende kunder. Hør fra deres egen mund, hvordan det er, at være kunde hos takeNOW.
takeNOW er en af Danmarks største kæder af loppesupermarkeder. Vi hjælper folk med at få solgt alle deres gamle sager. Det glæder andre, hjælper klimaet – alt sammen mens du tjener penge hjemme fra sofaen.